fredag den 28. marts 2014

En didaktisk model

I Børnehaven Rosenbakken i Skive bruger man Syvkanten i planlægningen af de pædagogiske aktiviteter, dog med den forskel, at de har en ekstra "tak" på - nemlig inklusion. En udfordring i daginstitutioner og skoler i dagens Danmark.

torsdag den 27. marts 2014

At komme ud i den virkelige verden

Hver gang jeg sender et hold udlærte pædagogiske assistenter ud i virkeligheden, er det en fantastisk følelse. De skal ud og gøre en forskel for mange mennesker. Det er efterhånden blevet til 4 hold. Og de klarer sig fantastisk - er gode til at finde jobs - det er simpelthen en fryd!

"Skole-tube" - en samling af apps

I går faldt jeg over "Skoletube" - en samling af apps til brug for undervisning. Den er jeg faktisk ret begejstret for, da den giver overblik og har samlet brugbare apps på forhånd.

onsdag den 26. marts 2014

Mine første forsøg med at bruge "Padlet"

Cloud computing vinder mere og mere ind, og jeg er faktisk blevet ret inspireret ved at dykke lidt ned i det. Mine første forsøg med at bruge padlet i arbejdet kan ses her:

http://da.padlet.com/wall/terminologi

http://da.padlet.com/wall/e071ktq9um


Nye film til engelskundervisningen

Jeg prøver at holde mig opdateret omkring film, der vil være velegnede i engelskundervisningen på såvel sosu-assistentuddannelsen, som PAU-uddannelsen (det samme gør jeg i dansk, men lige nu er det engelsk, det handler om).

En jeg lige har anskaffet mig er 50/50 - en film om en ung mand, der får at vide, at han har kræft, og at han hans chancer for at klare det er fifty / fifty. En rørende, varm film, men også med stor alvor og dybde.

En anden jeg tænker, at anskaffe mig er en film, der ikke er udkommet endnu. Den hedder: Priority List, og også den handler om en kræftsyg mand. Filmen bygger på en sand historie. Warner Bros. har fået rettighederne til  David Menasche's erindringer med navnet: The Priority List: A Teacher's Final Quest to Discover Life's Greatest Lessons. 

En tredje film er: I'm Breathing - en dokumentarfilm med fokus på muskelsygdommen ALS. »I Am Breathing«  fejrer livet, når døden kommer tæt på.

tirsdag den 25. marts 2014

God udmelding for mine pædagogiske assistentelever og efter min mening helt selvfølgeligt!

http://bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/antorini_ingen_reform_uden_paedagoger?opendocument

Skønne forårsblomster på terrassen


Web 2.0 - en helt ny verden!

Jeg har i dag brugt en del tid på at sætte mig ind i mulighederne i Web 2.0, og de er mange. Jeg skal eksperimentere med mindmeister, padlet, pixlr osv. Tror også, eleverne vil elske det. Det er lige i deres ånd.
Formålet med denne blog er at skabe et sted, hvor jeg kan skrive lidt om, hvad der optager mig som underviser på en erhvervsskole. Jeg vil også bruge bloggen til at kommunikere med mine elever i undervisningen. Fx ved at lægge spørgsmål ind til en given tekst, som eleverne så besvarer, så det bliver synligt for alle. Jamen, hvorfor så ikke bare bruge skolekom? Ja, det vi skriver her er tilgængeligt for alle hele tiden, det "gemmer sig selv" og flere kan skrive på samme tid. Jeg tror, jeg bliver VILD med at bruge det.

En ny skolehverdag

Det er en stor udfordring at være underviser med projekt "Ny skolehverdag" foran os. En udfordring og en omstilling, men forhåbentlig med et godt output. Jeg glæder mig - prøver at gøre mig klar til det. Og hvordan gør man så lige det? På min skole er vi i gang med en spændende proces, der forhåbentlig fører til en skolehverdag, hvor vi tager det bedste med af det, der var og tager det bedste fra de nye muligheder, der venter os.
Lige nu er jeg også meget optaget af Web 2.0, og de mange muligheder, det giver. Nå ja, så er der også lige en afsluttende PD, der helt sikkert kommer til at handle om den nye skolehverdag.